Advokatforbehold – hvad er det?

Advokatforbehold - hvad er det?
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

De fleste starter boligjagten med at kigge på nettet, hvorefter de kontakter de respektive ejendomsmæglere, der står bag drømmeboligerne. Mange købere har end ikke været i banken, når de ser det første hus. Og endnu færre har været i kontakt med en boligadvokat.

Hører du med i ovenstående kategori, så er der særligt én ting, du skal huske, når er ude at jagte drømmehjemmet: få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Et advokatforbehold gør det muligt for dig som køber at komme ud af handlen igen – enten hvis du fortryder eller hvis advokaten finder ugunstige forhold ved handlen.

Hvorfor er det nødvendigt med et forbehold?

Som markedet er i dag, så er der mange ejendomsmæglere, som er ivrige efter at få dig til at underskrive købsaftalen med det samme. Men en sådan underskrift er bindende, og selvom du har 6 hverdages fortrydelsesret, så skal du typisk betale 1% af købesummen i kompensation til sælger, hvis du springer fra.

Har du et advokatforbehold, så har du og din advokat 6 hverdage til at gennemgå alle sagens dokumenter – og skulle der være forhold, der gør, at du fortryder dit køb, så kan du trække dig fra handlen uden kompensation. Det kan også være, at advokaten opdager forhold ved boligen eller området, der skal sættes i stand, inden du vil købe huset – så kan du enten kræve det eller forhandle et afslag på plads. Uanset hvad kan en boligadvokat potentielt set spare dig for rigtig mange penge.

Prisen for en boligadvokat spænder vidt fra landsdel til landsdel og fra virksomhed til virksomhed, men på https://eboligadvokat.dk/ har vi fundet priser, der starter på 4.500 kr. ved køb af andelsbolig og på 6.750 kr. ved køb af ejerlejlighed, hus eller projektbolig. Små 7.000 kroner. I det samlede beløb for hele boligen er det småpenge – men småpenge med stor effekt. Det er nemlig dem, der gør, at du kan sove trygt om natten, mens handlen står på.